YAHTZEE – den internationale udgave af YATZY

Kunne du tænke dig at prøve YAHTZEE, som er den internationale udgave af YATZY ? De to spil minder meget om hinanden, men der er alligevel en del forskelle:

Bonus:
Den er 35 points i stedet for 50 points.
Men udløses stadig ved en samlet score på 63 eller mere i de første 6 kombinationer.

Et par (1P) og To par (2P):
Disse 2 kombinationer eksisterer ikke, så der er kun 13 forskellige kombinationer ialt.

Tre ens (3E):
Som i Yatzy, men værdien af alle 5 terninger summeres.
Dvs. kombinationen 2-5-5-4-5 giver 21 points, og ikke kun 15 points som i Yatzy.

Fire ens (4E):
Som i Yatzy, men værdien af alle 5 terninger summeres.
Dvs. kombinationen 5-5-5-4-5 giver 24 points, og ikke kun 20 points som i Yatzy.

Lille straight / Lav (LS):
4 terninger i rækkefølge, dvs. enten
a) En ener, toer, treer og firer, eller
b) En toer, treer, firer og femmer, eller
c) En treer, firer, femmer og sekser.
Den femte terning er uden betydning.
Giver altid 30 points.
Eksempler: a) 4-1-3-6-2, b) 4-3-2-5-5, c) 4-5-6-3-4.

Stor straight / Høj (SS):
5 terninger i rækkefølge, dvs. enten
a) En ener, toer, treer, firer og femmer, eller
b) En toer, treer, firer, femmer og sekser.
Giver altid 40 points.
Eksempler: a) 4-1-3-5-2, b) 4-3-2-6-5.

Fuldt hus (FH):
Som i Yatzy, men kombinationen giver altid 25 points.

Yahtzee (YA):
Som i Yatzy (5 ens terninger). Giver ligeledes 50 points.

Yahtzee-bonus:
Hvis spilleren tidligere har brugt kombinationen “Yahtzee” (YA) og derved scoret 50 points (evt. 100 points med Skarpe Terninger), så gives en bonus på 100 points ved alle efterfølgende Yahtzee’er.

Yahtzee-jokerregler:
Yahtzee nummer 2, 3 etc. kan bruges som “joker” i visse kombinationer (uanset om der samtidig scores en Yahtzee-bonus eller ej). Se punktet Yahtzee-jokerregler.